Børnehaven
I vores børnehave i Them er der plads til at være barn
Hos Stengaarden Børneunivers har vi et stort fokus på at udvikle vores børnehavebørn gennem leg, natur og fællesskabet. Dit barn vil få en hverdag, der er fyldt med både dyreliv og forskellige aktiviteter.
Det er vigtigt for os, at overgangen fra vuggestue til børnehave bliver tryg og sker i små skridt. Derfor bliver de allerede en del af fællesskabet, før de starter. Det sker ved at spise frokost med de større børn, lege i grupper og være med på ture. Du vil som forældre derfor ikke skulle bekymre dig om endnu en indkøring.
Vores børnehave er delt i to – Hønsene som er de yngste og Kratluskerne som er de ældste børnehavebørn. Da vi har vores egen bus, så kommer alle børn på en ugentlig turdag i den gruppe, de hører til.
Hvis du allerede har besluttet dig for, at dit barn skal starte i børnehaven, har vi samlet alt det praktiske i en velkomstfolder – den kan I læse lige her.
Sidder du og har brug for at høre mere om hverdagen hernede? Så kan du altid ringe til os direkte 53 36 51 60. Du er også altid velkommen til at skrive til os på vores mail eller udfylde vores kontaktformular her på hjemmesiden. Vi håber at høre fra dig inden længe.