Vores værdier

For os handler det om mere end pasning – det handler om udvikling

Vores mission og vision

Hvordan lykkes man med at skabe de bedste rammer for både leg, læring og udvikling? I vores børneunivers starter det med nærvær, involvering og god normering. Det er nogle af vores grundlæggende værdier, som påvirker hele måden, vi driver vores institution på.

Vores mission er at give børn mulighed for at vokse i et miljø, hvor de føler sig trygge og kan udvikle sig i deres eget tempo. Det gælder både fagligt, socialt og personligt – altid med udgangspunkt i det enkelte barn.

Vi sørger for en glidende overgang igennem de mange faser, børn møder de første år af deres liv. Det gælder både overgangen fra vuggestue til børnehave og fra børnehave til skolestart. Derfor besøger vi også altid både private og kommunale skoler i nærområder, hvor de store børn kan få lov at komme med.

Vores vision er at være det naturlige valg for forældre, der ønsker en tryg og genkendelig hverdag for deres barn. Med vores gode normeringer, nærværende voksne og tætte relationer ønsker vi at give børn en tryg og meningsfuld start på livet.

Her er dit barn en aktiv del af dagen

Vi tror på, at børn lærer og udvikler sig endnu mere, når de bliver inddraget og er en del af noget. Derfor gør vi alt, hvad vi kan for, at de ikke blot bliver tilskuere, der ser til. Det kan ske gennem aktiviteter som:

  • Hente æg nede ved vores høns og aflevere dem til køkkenet
  • Være med til at lave mad over bål, tænde op og røre i gryden
  • De hjælper med at passe og fodre vores mange forskellige dyr
  • Hente brænde eller samle grene i skoven, som kan bruges til bålhygge
  • Tage med på ture med vores egen bus og tale om det, de ser
  • Skille ting ad med værktøj som eksempelvis gamle maskindele
  • Dække bord og hjælpe med at rydde op efter måltiderne

Har du brug for at høre mere?

Vi ved, at man gør sig mange overvejelser, inden man vælger en institution. Hvis du er blevet nysgerrig og vil vide mere om os, eller hvordan vi arbejder med vores værdier i hverdagen, er du altid velkommen til at kontakte os.

Ring til os 53 36 51 60, skriv en mail til os eller gå ind og udfyld vores kontaktformular her på hjemmesiden.

Skriv til os